Forside

Velkommen til min hjemmeside

Portræt

Jeg hedder Marianne Kjelgaard-Hansen, jeg er dyrlæge fra januar 2000, jeg er efteruddannet inden for Bowtech til dyr, og  Klassisk Homøopati til dyr. 

Jeg arbejder holistisk og ønsker at hjælpe dig med at give dit dyr et sundt og godt liv. Jeg opfatter sygdom som en ubalance, der har skubbet individet ud af sin naturlige og sunde livsbalance. Jeg opfatter din hunds-, kats-, kanins-, dit marsvins sygdomssymptomer som tegn til mig, der sammen med kendskab til netop dit dyrs unikke personlighed, giver det mig nøglen til løsning af dets ubalance.

Jeg har brug for at kende dit dyr lige så godt som du kender det, i forhold til at give den bedste behandling af den ubalance dit dyr oplever lige nu. Derfor inviteres I begge altid til en samtale inden jeg har mulighed for at foreslå den optimale behandling.

Jeg vil langt hellere forebygge end helbrede, så du er mere end velkommen til at kontakte mig for en snak om fodring, hensigtsmæssig vaccination, pasning og pleje.

Hos mig er det også muligt at få lavet titertest til undersøgelse for om din hund har tilstrækkelig mængde antistoffer til beskyttelse mod Smitsom Leverbetændelse, Parvovirus og Hundesyge.

Læs mere om vaccination og titertest her

På grund af Corvid-19 situationen er klinikken midlertidig lukket.  Alle henvendelser vil besvares pr. mail, eller pr. telefon.

Homøopati-konsultationer og/eller opfølgninger vil foregå pr. skype, eller som telefonsamtale.

Her du brug for følgende behandlinger til dit dyr:

Bowtech-behandling
Titer-tjek
Vaccination

afventer vi hvordan sundhedssituationen ser ud efter 13/4 2020. Du er velkommen til sende mig en mail på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. med spørgsmål og jeg vil kontakte dig hurtigst muligt.

I forhold til vaccinationer, følger jeg Vaccination-guidelines fra WSAVA (World Small Animal Veterinary Association).

I forhold til vaccination af hunden kan man læne sig meget op ad DKK’s (Dansk Kennelklubs) regler for vaccination eller titer-test i forbindelse med aktiviteter i dette regi.

Så hvis din hund er vaccineret mod Hundesyge og Parvovirus eller har en titer-test, der viser tilstedeværelse af antistoffer med et niveau på mindst 2, indenfor de sidste 4 år, sker der intet ved at udskyde testen/vaccinationen en kort periode.

Du kan finde information om de nyeste anbefalinger og COVID-19 situationen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Du kan finde information om COVID-19, i forhold til dit kæledyr her: Retningslinjer om coronavirus COVID-19, på dyrlægeforeningens hjemmeside.

Har du akut behov for dyrlægehjælp henvises til Karlslunde dyrehospital og skadestue på telefon 46 15 15 25.