Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/ny-tolstrup.dk/public_html/plugins/system/articlesanywhere/src/Replace.php on line 66

Klassisk Homøopati

Homøopatisk medicin er meget blidt virkende medicin. Jeg arbejder holistisk og behandler dit dyr i forhold til dets helhed og individualitet. Det betyder at jeg, i behandlingen af dit dyr især tager hensyn til dets særlige, unikke personlighed, og ikke kun de sygdomssymptomer det udtrykker.

Behandling med homøopatisk medicin egner sig til de allerfleste sygdomstilstande, både akutte og kroniske og finder jeg det fuldstændig korrekte match kan det have en helbredende virkning. Homøopatisk medicin er måske især velegnet til kroniske lidelser, hvor der ikke findes helbredende præparater blandt de typer af medicin vi bedst kender i vores vestlige medicinske verden.

Homøopatisk medicin kan bruges alene eller sammen med anden ordineret medicin, det påvirker ikke effekten af anden ordineret medicin og der ses ingen bivirkninger i forbindelse med homøopatisk behandling.

Nogle dyr kan dog reagere stærkt på den homøopatiske behandling, dette kan ses som forbedring, total forandring af symptomer, forværring af de aktuelle symptomer, evt. opblussen af tidligere symptomer. Sker dette, er det som regel et godt tegn, stop med at give den homøopatiske medicin og forvent en gradvis forbedring over dage til uger.

Det er altid muligt at kontakte mig for spørgsmål i forbindelse med ordineret Homøopatisk medicin.

Den homøopatiske medicin virker stærkt, fordi det påvirker hele det unikke individ. Dette viser sig både i forhold til kroppens psykiske og til dens fysiske udtryk for den givne ubalance. Derfor vil patienten ofte både føle sig bedre og gladere, men også forbedres i fysiske symptomer, når patienten får det korrekte homøopatiske middel.

Alle individer har i sig selv en meget forbløffende evne til at ville regenerere og genoprette ubalancer, med andre ord helbrede sig selv, når det er muligt.

Både homøopatisk medicin og Bowtech til dyr virker ved at stimulere denne evne.