Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/ny-tolstrup.dk/public_html/plugins/system/articlesanywhere/src/Replace.php on line 66

Fascie afspænding

Fascier er det system af bindevæv, der forbinder musklerne i sammenhængende kæder eller linjer, som gennemløber og danner et komplekst netværk i kroppen.

Dette betyder at der er forbindelse fra snude til halespids hos de firbenede og fra tæer til nakke/næsetip hos de tobenede.

Netværket hjælper med til at støtte og beskytte muskler, organer og kroppen som helhed. Vi kigger overordnet på 12 liner der gennemløber kroppen i forskellige retninger. Stive og spændte fascier eller fascier med for lav spænding kan give problemer og forårsage bevægelsesforstyrrelser som f.eks. haltheder, stiv gang, pasgang eller uvillighed til bevægelse. Hvis man får en skade, oplever et traume eller et chok vil en eller flere fascie-kæder trække sig sammen for at beskytte kroppen. Omvendt kan en eller flere fasciekæder miste sin naturlige spænding som kompensation for en stram/stramme makker kæde/r.

Jeg bruger fascie afspændende og tonende teknikker til at støtte kroppen i genvinde sin balance, enten alene eller i kombination med Bowtech.

Bowtech - blid muskelterapi

Bowtech er en blid, dybdegående muskelterapi, hvor både krop og psyke balanceres.

Behandlingen består af en række meget blide bindevævsgreb. De placeres på udvalgte punkter på dit dyrs krop, især langs rygraden og på de store muskelgrupper i bagbenene.

Ved disse lette, blide greb aktiveres kroppens eget energisystem. Denne aktivering giver mulighed for at såvel fysiske som psykiske belastninger kan løsnes og frigives.

Teknikken anvendes også til mennesker og teknikken til dyr er udviklet herfra.

Der er med denne terapi set lindring af en lang række tilstande, som f. eks:

  • Smerte
  • Skader
  • Halthed
  • Hofte-, knæ-, albueledsproblemer
  • Fordøjelsesproblemer
  • Ubalance i det reproduktive system
  • Stresstilstande
  • Se mere på bowtech.dk om Bowtech til mennesker

Til dyr kaldes terapien CCmrt™: Cat & Canine Muscle Release Therapy eller Bowtech til hund og kat (og andre små dyr). Det er en virkelig spændende, blid og yderst effektiv behandlingsform.

Homøopati og CCmrt™ vil supplere hinanden rigtig godt i rebalancering af dit dyr.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig og dit dyr.​

 

Klassisk Homøopati

Homøopatisk medicin er meget blidt virkende medicin. Jeg arbejder holistisk og behandler dit dyr i forhold til dets helhed og individualitet. Det betyder at jeg, i behandlingen af dit dyr især tager hensyn til dets særlige, unikke personlighed, og ikke kun de sygdomssymptomer det udtrykker.

Behandling med homøopatisk medicin egner sig til de allerfleste sygdomstilstande, både akutte og kroniske og finder jeg det fuldstændig korrekte match kan det have en helbredende virkning. Homøopatisk medicin er måske især velegnet til kroniske lidelser, hvor der ikke findes helbredende præparater blandt de typer af medicin vi bedst kender i vores vestlige medicinske verden.

Homøopatisk medicin kan bruges alene eller sammen med anden ordineret medicin, det påvirker ikke effekten af anden ordineret medicin og der ses ingen bivirkninger i forbindelse med homøopatisk behandling.

Nogle dyr kan dog reagere stærkt på den homøopatiske behandling, dette kan ses som forbedring, total forandring af symptomer, forværring af de aktuelle symptomer, evt. opblussen af tidligere symptomer. Sker dette, er det som regel et godt tegn, stop med at give den homøopatiske medicin og forvent en gradvis forbedring over dage til uger.

Det er altid muligt at kontakte mig for spørgsmål i forbindelse med ordineret Homøopatisk medicin.

Den homøopatiske medicin virker stærkt, fordi det påvirker hele det unikke individ. Dette viser sig både i forhold til kroppens psykiske og til dens fysiske udtryk for den givne ubalance. Derfor vil patienten ofte både føle sig bedre og gladere, men også forbedres i fysiske symptomer, når patienten får det korrekte homøopatiske middel.

Alle individer har i sig selv en meget forbløffende evne til at ville regenerere og genoprette ubalancer, med andre ord helbrede sig selv, når det er muligt.

Både homøopatisk medicin og Bowtech til dyr virker ved at stimulere denne evne.